fredag den 6. marts 2009

Flere nyheder - ikke så gode

Denne nyhed ramte mig lige midt i mine barndomserindringer.

Man mobber mere og mere i Danmark - det starter allerede før børnehaveklassen.
Heldigvis har en børnehave de sidste 2 år afprøvet en måde at være sammen på, som gør at børnene tager vare på hinanden, istedet for at være efter hinanden.

Når man så kigger i den anden ende af børnehaven - på Christiansborg, så kan man se at de stadig mobber hinanden, selv om de ikke går i børnehaveklasen længere.

Jeg opfordrer alle - også politikerne - til at lære at tale ordentligt til hverandre, og at lade være med at forfalde til mobberi, bare fordi det er muligt.

Det er muligt at vi lærer at respektere andres meninger og holdninger, og stadig være uenige med dem.

Det er dejligt at se at man i børnehaver er begyndt at praktisere omsorg istedet for drilleri - nu mangler jeg bare at se det samme på arbejdspladser og hos politikere. For som vi alle ved, det vores forbilleder gør, det efterligner vi.

Ingen kommentarer: