Vi skal huske at se på problemerne..

hørte jeg en kvinde sige i TV forleden dag..

Nu har vi talt om problemer og fokuseret på forbedringer og optimering af processer i så mange år. Nu må det være tid til at se på det der virker.

Jeg er godt klar over at det ligger dybt i vores folkesjæl at tale om alt det der kan gå galt, men flere og flere bliver klar over at det bedre kan betale sig at se på succeserne og dyrke dem, for så kommer der nemlig flere af dem.

Kvinden mente at vi kan lære af vores fiaskoer og blive bedre ved at gennemgå vore fejltagelser. Det har vi jo prøvet i så mange årtier, og se hvor det har bragt os!

Hele vores samfund afspejler vores tanker om hvor frygteligt det hele er. Læg for eksempel mærke til nyhedernes fokus på alle problemerne, og hvordan de bliver mere og mere rå i deres fremstilling af "virkeligheden" Eller hvad med den måde vi taler til hinanden på på arbejdet? Den er fyldt med sarkasme, ironi eller slet skjult skadefryd. Et godt eksempel er at finde på landets vigtigste arbejdsplads - Folketinget - hvor man er nødt til at kunne tage en stor mængde mobning - som fremtrædende politikere siger "ellers skal man ikke gå ind i politik".

Hvad er det i os alle, der kræver denne store grad af negativitet i hverdagen?
Jeg tror det er, at vi glemmer at fokusere på det gode i livet, på succeserne og på den lykke vi alle kan vælge, hvis vi virkelig ønsker det.

Livet er en rejse, hvor kursen udstikkes af den måde vi taler på, behandler hinanden og os selv. Rejsen kan være let eller hård, sjov eller trist, smuk eller grim - det afgøres af hvordan vi opfatter os selv og folk omkring os. Den måpde vi behandler hinanden på kommer af vore tanker om hvad der er godt eller skidt. Hvis vi går rundt og ser problemer hele tiden, så behandler vi hinanden som problemer.

Lad os tage skeen i den anden hånd. Dyrke succesen. Opmuntre hinanden. Rose kollegaen og konen. Give gaver, være rundhåndede, ja endda generøse og i det hele taget leve livet som det var meningen: Med lethed og ynde og som en lang række af fantastiske øjeblikke.