Det er da latterligt at tro man kan grine sig til et godt humør..

Det hører jeg nogle gange når jeg er ude og holde latterkursus. Når vi er færdige, så spørger jeg folk om de stadig synes det er latterligt, og de ændrer som regel deres mening til at det er grænseoverskridende eller lidt mærkeligt.

Hvad er det egentligt der gør at vi synes det er latterligt at grine? Hvorfor er det negativt at opsøge det gode humør?

I første omgang må jeg sige at vi alle er et resultat af vore oplevelser gennem vores opvækst. Det betyder, at hvis vi har en overbevisning, så er den kommet gennem de oplevelser vi har haft. Vi lærer jo gennem vore oplevelser, og hvis vi har prøvet at blive latterliggjort fordi vi havde det sjovt, så begynder vores overbevisning ”At det er latterligt at grine for sjov” at manifestere sig.

Som barn blev jeg nogle gange mobbet – jeg havde briller, og når nogen ville såre mig, så blev jeg kaldt brilleabe. Resultatet blev at jeg ikke kan lide briller, og synes de er grimme – både på andre og mig selv.

Det virker på samme måde når vi efterhånden holder op med at grine – vi oplever at andre mobber os – og til sidst holder vi op med at grine, for at undgå mobberiet…

…lige pludselig en dag er det os der mobber andre. Så får vi dårlig samvittighed, og for at få det bedre, så nedgør vi andre – det får os til at føle os lidt bedre selv et lille stykke tid.

Der er altså ikke umiddelbart noget negativt ved at opsøge det gode humør, men vi har overbevist os selv – det vil sige vi har fået en overbevisning – om at det ikke er godt at grine for sjov. Vi kan kun grine, hvis vi bliver provokeret til det ved at se eller høre noget sjovt – så er det tilladt at grine – men ikke for meget, for så er man hysterisk…

Se mere på http://www.firmalatter.dk/ eller www.LaughterAtWork.com hvis du hellere vil læse på engelsk