I et studie der startede tilbage i 60'erne, og som blev konkluderet i 2000 fandt et hold forskere fra Mayo Clinic frem til at positive mennesker kan forvente at leve længere end dem der ikke er positive.
Optimisterne havde en bedre overlevelsesrate end gennemsnittet, og pessimisterne havde en 20% større risiko for at dø tidligere end gennemsnittet.
Desuden fandt forskerne frem til, at dem der var positivt indstillet havde en mindre risiko for at få depressioner, og at opleve livet som håbløst.
I 2002 fandt samme forskerhold så frem til at det ikke kun er længden af livet der forbedres, men også kvaliteten.
Af de 447 der blev undersøgt i halvfemserne var 101 positive, 272 lidt af hvert, og 74 var pessimister (der var blevet opstillet en formel for hvilke personlighedstræk man skulle besidde for at falde ind i en kategori)
Det er tankevækkende at der er flere positive i underøgelsen end negative, men at nyheder for eksempel stadig fokuserer fortrinsvist på det negative.
Størstedelen af deltagerne var en blanding af positive og negative, og når man nu kan vælge om man vil have et langt og lykkeligt liv, eller om man vil have et kort og hårdt liv, så er valget vel egentligt indlysende.
Ved at vælge det positive kan vi ændre længden af vores liv, kvaliteten af det, og hvem ved - måske sker der endnu flere fantastiske ting undervejs :-)
Lær at blive positiv her
onsdag den 29. april 2009
torsdag den 16. april 2009
Latterkursus på Tjekkisk
Et latterkursus på dansk er jo normalt det vi gør os i her i Danmark. Jeg har været så heldig at kunne grine med folk i mange egne af verden, og sidste uge havde jeg for anden gang en latter workshop i Tjekkiet.
Prag er en fantastisk by med flot arkitektur og dejlige mennesker. Jeg havde valgt Prag for at sikre så mange deltagere som muligt, da latter yoga er et nærmest ukendt fænomen i Tjekkiet.
Sidste år havde jeg 32 deltagere, og denne gang kun 18. Jeg måtte indse at mandag aften sikkert ikke er den bedste dag at afholde sådan et kursus, men så blev jeg da så klog :-) næste gang bliver det helt sikkert afholdt en weekend.
Deltagerne lyttede spændt og stillede gode spørgsmål. Vi grinede meget mere end vi normalt gør i Danmark - faktisk lavede vi latterøvelser i 1 time og fri latter i mindst 45 minutter - det er som sagt mere end man normalt ville anbefale til et latterkursus, men det virkede i Tjekkiet.
Efter 4 timer med latter og positiv tænkning metode fortsatte jeg med min skønne kone ud i Prags natteliv for at finde en god vegetarisk restaurant, så vi kunne fejre at vi endelig var på bryllupsrejse...
Læs mere om latterkurser her
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
